Om brænde

Definitioner

Brændværdi
Den mængde energi der frigives ved forbrænding.

Opmåling af Pejsebrænde:

Stablet rummeter
En stablet rummeter indeholder ca. 70% træmasse, hvis det er løvtræ kløvet i længder under 60 cm. Træmassens størrelse er afhængig af, hvor store og lige træstykkerne er, jo kortere pejsebrænde stykkerne er jo mere træmasse får man.

Kasserummeter
En kasse på en kubikmeter fyldt med træstykker i tilfældig orden. Indeholder ca. 60% "luft". Meget usikker målemetode. Omtales ofte blot som "rummeter".

Skovrummeter
Træet måles op, når det er stablet i 3 meter lange stammer, som man ser det i skoven. En brændestak, som fylder 1 rummeter, indeholder 20-25% "luft", idet stammerne ikke er helt lige. Hvis brændet består af to meter lange stykker løvtræ, er der ca. 60% træmasse i stablen.

Tørt brænde
Brænde betegnes som tørt når restfugtigheden ikke overstiger ca. 20 %. Ved ca. 20% restfugtighed begynder træet at kunne bruges som brænde. Det variarer dog fra træsort til træsort, hvor godt det brænder ved 20 % restfugtighed. Når man taler om restfugtighed i brænde taler man som oftes om det som hedder vægtprocent. Det betyder i praksis at ved max 20 % restfugtighed i brændet, består den samlede vægt af brændet højest af 20 % vædske eller med andre ord, brændet består af mindst 80 % rent træ.

Træets egenskaber

Alle træarter varmer lige meget pr. kg brænde. Men træarterne er ikke lige tunge.

Træart	Rumtæthed træ (kg tørstof/m3)
Bøg	580
Eg	570
Ask	570
Elm	565
Birk	540
ær (= ahorn)	500
Bjergfyr	490
Pil	460
El	440
Skovfyr	430
Lind	420
Gran og poppel	370

De lette træarter er letantændelige og lette at kløve. Derfor er de gode som optændingsbrænde. Til gengæld brænder de hurtigere end de tunge træarter og giver mindre varme. Mange af de lette træarter tørrer hurtigere end de tunge træarter.

Brændværdien i 1 kg tørt træ er 19 megajoule eller 5,25 kWh. Det svarer cirka til ½ liter olie. I praksis vil der dog altid være en smule vand i brændet, og brændeovnens virkningsgrad er ikke så høj som oliefyrets, så i praksis er den effektive varmemængde man får ud af 1 kg træ lidt mindre end en ½ liter olie.

Da brænde normalt sælges i rummeter og aldrig er helt tørt, er det meget svært at sige hvad et tårne brænde eller en rummeter brænde i praksis vejer, da brændets restfugtighed har stor indflydelse på vægten.

Besparelser

I tabellen nedenfor ses, hvor meget man kan spare om året ved fyring med forskellige brændselstyper. Beregningerne er baseret på et parcelhus med et årligt varmeforbrug på ca. 22.000 kWh, hvilket svarer til forbruget i et standard parcelhus.

	Energi i kWh	Ca. pris pr. kWh	Udgift pr. år	Besparelse pr. år i forhold til olie
Træpiller løst	4,91 kWh/kg ca. 6-8% restfugtighed	0,43 kr./kWh	9.460 kr	6.820 kr. (42 %)
Træpiller i sække	4,91 kWh/kg ca. 6-8% restfugtighed	0,47 kr./kWh.	10.340 kr.	5.940 kr. (36%)
Træbriketter	4,91 kWh/kg ca. 6-8 % restfugtighed	0,49 kr./kWh.	10.780 kr.	5.500 kr. (34 %)
Brænde Ask	4,08 kWh/kg ca. 20 % restfugtighed	0,45 kr./kWh.	9.900 kr.	6.380 kr. (39 %)
Brænde Bl. Løv	4,08 kWh/kg ca. 20 % restfugtighed	0,43 kr./kWh.	9.460 kr.	6.820 kr.(42 %)
Olie	9,9 kWh/L	0,74 kr./kWh.	16.280 kr.	Ingen
El	1 kWh	1,73 kr./kWh.	38.060 kr.	-21.780 kr.(+130 %)
Der er i beregningerne ikke taget højde for virkningsgraden i Fyringsanlægget. Besparelserne er beregnet af ingeniør M. af IDA. Michael Jakobsen copyrights Dongsted ApS Kilder baggrundsmateriale: Formel.dk, Skovforeningen.dk, Videncenter.dk.